Jeg har min elskede, oldgamle trailer, som står ude i haven med pressening på.

Jeg smider wrapplastik og alt muligt andet, som skal på genbrugspladsen op i traileren.

Der er en container som kaldes "rest efter sortering" , eller, som min mand siger" the artist formerly known as småt brandbart".

Der smider jeg wrapplastik hen.

Jeg bundter det hver for sig: plastic rullet stramt sammen i en lille bylt, bundet med en halmsnor, og nettet rullet for sig.

Det ligger i en bunke i et hjørne af stalden, og så tager jeg det med, når jeg kommer forbi genbrugspladsen.

 

Det sorteres i "restaffald" - førhen småt brændbart - efter aftale med pladsmanden

 

Hilsen Sif

Så lyder det til, at jeg fortsætter, som jeg plejer. Hvis altså det kan knokles i den nu smallere restaffaldsspand. Vi havde noget med på genbrugspladsen for nogle år siden, hvor vi også blev bedt om at komme det i brændbart og ikke i plastik, men jeg tænkte, at det var fordi det dengang kun var hård plast, der blev sorteret fra og ikke blød.

Så er det så lige med at få indrettet sig inde, hvor den ene skraldepose under køkkenvasken skal afløses af mindst tre. Godt man ikke bor i en lille lejlighed med langt til skraldespandene.

Nej.

Wrapplastik er uundgåeligt beskidt og er derfor ubrugelig som råmateriale.
Men det kan brænde.

Derfor småt brandbart.
(Ja, der er meget andet plast, som også er møgbeskidt og umulig at vaske. Der er meget som lægges til side, som bare burde brændes. )